Guide: Hvordan vælger du det rigtige hæve sænkebord?
guide: sådan vælger du det rigtige hæve sænkebord

Hæve sænkebordet er for mange det vigtigste redskab på en arbejdsplads, hvad enten det er på jobbet eller på hjemmekontoret. Der er mange mærker, modeller og udformninger at vælge fra, og for nogen kan det måske virke som en uoverskuelig opgave. Hvor højt skal dit hæve sænkebord kunne justeres? Hvor meget må bordet fylde? Hvilke bordplader matcher bedst mine behov? Spørgsmålene er mange og svarene sikkert endnu flere. 

I denne guide koger vi alle svarene ned til en række overordnede punkter, og giver dig vores bud på, hvordan du vælger det helt rigtige hæve sænkebord.

Guiden kan opdeles i 5 overordnede afsnit. Når du har været igennem dem alle, er du forhåbentlig kommet et godt skridt tættere på at vælge det rette hæve sænkebord.

  1. Placering af hæve sænkebord
  2. Vælg størrelse og form på bordplade
  3. Vælg et understel der matcher dine behov
  4. Vælg et design du kan lide
  5. Sigt efter de rigtige mærker

God læselyst! 

1. Placering af hæve sænkebord

Placeringen af dit nye skrivebord har meget at sige i forhold til hvilken model du skal vælge. Har du begrænset med plads, er det nok ikke verdens bedste idé at vælge én af de helt store modeller med kæmpe bordplade og et fyldigt stel. Hvis du omvendt har masser af plads, er der umiddelbart ingen grund til at lade sig begrænse.

Hæve sænkebord til hjemmekontor eller arbejdsplads

Mange vælger at benytte et hæve sænkebord på hjemmekontoret for de sundhedsmæssige fordele der er forbundet dermed. I hjemmet er det sjældent et ønske, at arbejdspladsen skal optage for meget plads, hvorfor det vil være en fordel at vælge et bord med en mindre bordplade.

Skal bordet placeres på en rummelig arbejdsplads, eller i et rum udelukkende til formålet, kan det være du har mere plads til at vælge et mere fyldigt bord, hvor du ikke behøver lade dig begrænse i forhold til valg af bordplade.

Skal du benytte bordet som udgangspunkt for møder, eller er det planen at flere personer skal benytte bordet på samme tid, bør du også tage stilling til dette. For at flere personer effektivt kan arbejde på samme plads, skal særligt bordpladen naturligvis have en vis størrelse. I den sammenhæng kan det være du må rydde en smule mere plads, eller finde et område på kontoret eller i hjemmet, hvor der er plads til dette.

Find den rette plads og mål op

Gør dig det klart hvor dit nye bord skal stå, og mål hvor meget plads du kan håndtere at ‘miste’ ved opsætning deraf. Det kan hjælpe en hel del med at indsnævre et ellers stort udvalg, og gør det forhåbentligt også lettere at vælge det rigtige hæve sænkebord. Du skal primært tage stilling til bordpladens størrelse, da de fleste understel optager mindre plads end pladen, og ofte er fleksible i forhold til mulighederne for montering. 

2. Vælg størrelse og form på bordplade

Bordpladen er ét af de afgørende elementer, når du skal vælge det rigtige hæve sænkebord. Det er bordpladen der optager størstedelen af pladsen, og det ofte i den sammenhæng at du som sagt bør tage stilling til hvor bordet skal placeres, og hvor meget plads du har at gøre godt med.

Rektangulære bordplader

Bordpladen på de forskellige modeller af hæve sænkeborde kan oftest vælges i flere forskellige størrelser, og i nogle tilfælde også i flere forskellige former. Det klassiske valg er den almindelige, rektangulære bordplade. De rektangulære bordplader kan oftest vælges i 5-6 forskellige størrelser, så du næsten altid er garanteret en størrelser der matcher de omgivelser du har til rådighed. 

Bordpladen er det klassiske valg til både kontoret og hjemmearbejdspladsen, da den har et neutralt udseende og falder i næsten alles smag. Hos de fles

rektangulære bordplade kontor-inventar.dk

te forhandlere af hæve sænkeborde finder du rektangulære bordplader i forskellige størrelser. Nogle er smalle mens andre er brede, ligesom nogle er korte og nogle er lange. Enkelte modeller er muligvis kendetegnet af de mindre bordplader, mens andre er kendetegnet primært af de større.

Da du allerede ved hvor meget plads du har til rådighed på din arbejdsplads, kan du forhåbentlig indsnævre udvalget af skriveborde på den baggrund.

Højre- og venstrevendte bordplader

De højre- og venstrevendte bordplader er et populært alternativ til de rektangulære modeller. Bordpladerne fylder sjældent mere end de klassiske alternativer, men er karakteriseret af en afrundet udskæring, der former en ekstra afsats i enten venstre eller højre side. Dette design har til formål at give brugeren en ekstra plads til både redskaber og hvile til armen, mens den samlede afrunding giver mere effektiv adgang til bordpladens samlede areal. 

venstrevendte og højrevendte bordplader kontor-inventar.dk

Det er ofte en smagssag om man er til højre- eller venstrevendte hæve sænkeborde. For mange kommer det an på, hvilken hånd man almindeligvis benytter til at skrive, taste osv. Hvis man eksempelvis er højrehåndet, vælges almindeligvis en højrevendt bordplade. Hvis man er venstrehåndet er det naturligvis lige modsat.

Ligesom med andre bordplader kan du med de venstre- og højrevendte, vælge mellem et udvalg af størrelser alt efter den plads du har tilgængelig. 

Bordplader med centerbue

Bordplader med centerbue tager udgangspunkt i de klassiske rektangulære bordplader. Bordpladen er hér karakteriseret af en rund udskæring i midten af pladen, der har til formål at give brugeren bedre adgang til bordpladens areal. Fra den midterste position kan du simpelthen nemmere nå de redskaber du har placeret på bordet. Overvejer du én af de helt store modeller hæve sænk

bordplader med centerbue kontor-inventar-dk

eborde, bør du overveje et bord med centerbue så du kan udnytte bordpladen til det fulde. Den centrale udskæringen gør det desuden lettere at hvile albuer og arme på bordpladen.

Du kan ligeledes her vælge bordplader i forskellige størrelser, så du kan finde et produkt der matcher den tilgængelige plads.

Bordplader med andre udformninger

De ovenstående valgmuligheder må beskrives som de mest almindelige, når der skal vælges hæve sænkeborde. En del af udvalget kan dog fås med mere atypiske designs, med hver deres særlige fordele

Særligt de enkeltsøjlede hæve sænkeborde kan ofte vælges med et flertal af forskellige bordpladeforme. Nogle er femkantede, andre har en hjertelignende form, og andre noget helt tredje. Bordpladerne har helt særlige fordele, og er nøje gennemtænkt af de enkelte producenter. Den eneste ulempe kan være det utraditionelle design, der ikke altid falder i spænd med eksempelvis hjemmekontoret eller en arbejdsplads, hvor tendensen for bordplader er en anden.

Du vil altid kunne finde de specifikke mål for de enkelte bordplader, også på dem med de mere utraditionelle designs. På denne måde er du altid sikker på at finde en model der passer på den afsatte plads. 

3. Vælg et understel der matcher dine behov

Understellet på et hæve sænkebord har meget at sige i forhold til dets egenskaber og dine behov. Understellet virker muligvis som et trivielt komponent i det samlede bord, men udvalget er faktisk forholdsvist stort. Når du skal vælge det rigtige hæve sænke stel skal du huske at tage stilling til den bordplade du ønsker. Stellet skal således først og fremmest passe til den ønskede valg.

Hvor mange søjler?

Hæve sænke stel fås i mange forskellige designs og størrelser, og du kan oftest få modeller med mellem 1-3 søjler. 

De enkeltsøjlede modeller er primært forbeholdt mindre bordplader, og er et populært valg til hjemmekontoret eller den mindre arbejdsplads, da de sjældent optager meget gulvplads. Enkeltsøjlede hæve sænke stel er foretrukne til enkeltmands-arbejdsstationer, hvor bordet kun benyttes af én person. Du kan finde modeller der både passer til brede og smalle bordplader.

Er du begrænset på pladsen, bør du desuden overveje muligheden for et vægmonteret hæve sænke stel. Disse stel monteres direkte på væggen og

vægmonteret-hæve-sænke-stel-i-sort-kontor-inventar-dk

optager derfor ingen gulvplads. De vægmonterede understel kan fås enkeltvis eller sammensættes i ubegrænsede mængder, så du kan sammensætte stort set alle de bordplader du kan forestille dig. Vægmonterede hæve sænke stel er populære valg til hjemmekontoret, hvor der ofte er begrænset med plads.

De to-søjlede hæve sænke stel er det klassiske valg, og blandt de mest populære. Disse stel kan håndtere bordplader i stort set alle størrelser, og fås i et væld af forskellige størrelser, modeller og designs. To-søjlede understel har, som navnet antyder, to søjler, der sammen løfter bordpladen og de redskaber der er placeret derpå. Alle hæve sænkeborde er indstillet så de to søjler justeres synkront, og du derfor altid er sikret en plan bordplade og en stabil justering af højden på dit hæve sænkebord.

Til de større arbejdsstationer kan du overveje et stort, tre-søjlet hæve sænke stel. Disse stel kan håndtere op til to store, sammensatte bordplader, og i nogle tilfælde ekstra tilføjelser til enkelte store bordplader. De tre-søjlede understel er primært forbeholdt større arbejdspladser, da stellene optager meget plads, og sjældent passer ind på det trange kontormiljø eller i hjemmet.

Hæve sænke interval

Hæve sænke intervallet kan variere fra stel til stel. I den sammenhæng bør du tage stilling til højden af de personer der skal benytte bordet. Nogle stel er således 2-ledede og kan oftest justeres i intervallet 65-120 centimeter. Disse højder fungerer glimrende for langt de fleste personer. Men kan for særligt høje eller lave individer vise sig utilstrækkeligt.

Er brugeren af bordet i den høje eller lave ende, bør i overveje modeller med 3 led i stedet. Disse stel kan både justeres lavere og højere end de klassiske, 2-ledede modeller. Hvis flere forskellige personer benytter bordet i løbet af arbejdsdagen er et 3-ledet hæve sænke stel et populært valg.

Det rette justering interval er vigtigt for valg af det rigtige hæve sænkebord. Ender du med et bord der ikke kan justeres højt eller lavt nok til dine behov, mister du størstedelen af fordelene ved et hæve sænke bord, herunder muligheden for at justere det efter lige netop dine behov.

Løftekapacitet

Der er forskelle på løftekapaciteten for de fleste hæve sænkeborde. Selv de standardiserede modeller yder ofte rigeligt med ‘hestekræfter’ for den almindelige bruger, men nogle har brug for ekstra ydeevne, med mange redskaber på bordet og en tendens til at hvilke ind over bordpladen. 

De mest almindelige hæve sænke stel kan håndtere op til 80 kg - mere end rigeligt for de fleste arbejdspladser. Med denne kapacitet vil bordet kunne løfte stort set alle redskaber og lidt ekstra til. 

De allerkraftigste modeller kan håndtere helt op til 150 kg og er derfor optimale til de krævende arbejdspladser. Med et væld af tunge redskaber på bordpladen og den tilføjede vægt fra brugeren, der læner sig på bordpladen, kan det være nødvendigt med et kraftigt hæve sænke stel med høj løftekapacitet. 

4. Vælg et design du kan lide

Et hæve sænkebord skal være funktionelt og opfylde dine professionelle behov. Det er dog mindst lige så vigtigt at du kan holde ud at kigge på dit bord time efter time, dag efter dag. Når du først har taget stilling til ovenstående valg, har du allerede en ret god idé om hvordan det helt rigtige hæve sænkebord tager sig ud i dine øjne. Men du har sikkert også en forestilling om hvilke farver og nuancer der bedst ville passe ind i de omgivelser du har tiltænkt bordet.

Det kan være at bordet skal matche de andre borde på kontoret, eller at det gerne må indgå så neutralt som muligt i dit hjems indretning.

Vælg farve på bordplade

På langt de fleste hæve sænkeborde har du mulighed for at vælge farver på både bordplade og understel. Her hos Kontor-inventar.dk vil du i bordpladens tilfælde oftest have muligheden for at vælge mellem de tre farver bøg, hvid eller valnød. Bordpladen er med grundkerne af spån, og farven er derefter tilføjet pladen og effektivt lakeret så den holder sig flot, selv ved hyppig brug. På enkelte modeller kan bordpladen desuden fås i ahorn-farven der minder om en lys form af bøg.

vælg-selv-farve-hæve-sænkebord-kontor-inventar-dk

De forskellige farver tager sig flot ud i stort set alle kombinationer. Og med valget af farve på bordets understel, kan du opnå looks der både er elegante og fremstår som produkter af høj kvalitet.

Understel i forskellige farver

Bordenes understel er i stål men kan pulverlakeres i enten alu, sort og hvid, mens du på nogle modeller kan få stellet i krom. Farverne er enkle, men fungerer fantastisk i kombination med de elegante bordplader.

Med de frie farvevalg på de forskellige skrivebordes bordplader og understel er du garanteret et design der både falder i din smag, og passer godt ind i de eksisterende omgivelser på din arbejdsplads.

Designet på produktet er vigtigt for mange når der skal vælges det helt rigtige hæve sænkebord. Farverne er ingen undtagelse, og hér har du i langt de fleste tilfælde mulighed for selv at sætte dit præg på slutproduktet. På den måde kan du med sikkerhed føle dig godt tilpas på din arbejdsplads, uanset hvor mange timer du bruger på den.

5. Sigt efter de rigtige mærker

Et hæve sænkebord skal gerne være pålideligt og af gode materialer, så du og dine kollegaer kan nyde godt at det i mange år. I den sammenhæng er det vigtigt at sigte efter de rigtige producenter og brands når du skal vælge det rigtige hæve sænkebord.

Hos Kontor-inventar.dk gør vi det heldigvis nemt for dig at finde hæve sænkeborde af høj kvalitet. Vi fører udelukkende produkter fra anerkendte, danske leverandører der i mange år har vist deres værd på markedet. Med mærker som Conset og Fti i sortimentet er du garanteret høj kvalitet uanset hvilket hæve sænkebord du vælger at investere i.

conset-logo   

Leverandørerne er danske, og du står godt stillet, hvis uheldet en dag skulle være ude og du skal have hjælp til reklamationer, reparationer og lignende.

Med hæve sænkeborde fra de gode producenter er du sikret borde, hvor der ikke er slækket på kvaliteten. Bordpladerne er i et solidt genbrugsmateriale, og overfladen grundigt behandlet så den holder sig flot og funktionel i mange år. Stellene er af stål og med kraftig pulverlakering, så de fremstår som nye, selv efter mange års brug.

Sådan vælger du det rigtige hæve sænkebord - kort fortalt

  1. Find ud af hvor bordet skal placeres
  2. Vælg den rigtige bordplade
  3. Vælg et understel der matcher dine behov
  4. Sammensæt et design du kan lide
  5. Sigt efter de rigtige mærker

Har du brug for hjælp til at finde det rigtige hæve sænkebord?

chat-med-os-kontor-inventar-dk

Det lyder måske som en svær opgave at vælge lige netop det hæve sænkebord der er det rigtige for dig. Med denne guide er dog forhåbentlig kommet et skridt eller to tættere på at finde det rigtige produkt. Hos Kontor-inventar.dk sidder vi altid klar med svar på dine spørgsmål, og vi giver altid gerne vores input, hvis du har brug for en hjælpende hånd.

Du kan kontakte os de fleste dage på både mail, chat og telefon, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde det rigtige hæve sænkebord og de rigtige kontormøbler.

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Du finder vores samlede udvalg af hæve sænkeborde lige her👇  
https://kontor-inventar.dk/collections/haeve-saenkeborde