nye hæve sænkeborde fra ELJ kontor-inventar.dk

ELJ er en svensk producent af hæve sænkeborde og andre kontormøbler, og som nogle af de første i Danmark tilbyder vi hos Kontor-inventar.dk produkterne i vores sortiment. ELJ har hovedsæde i Sverige med producerer og importerer kontormøbler til stort set hele Europa. Produkterne er populære blandt forbrugerne for deres mix af komfort, kvalitet og stærke priser. Særligt virksomhedens hæve sænkeborde er blandt de stærkeste på markedet, og kan fås i flere forskellige prisniveauer, størrelser og designs. I denne blog introducerer vi ELJ’s Up & Down serie af skriveborde, så du kan få det samlede overblik over udvalget.

Up & Down er, som navnet antyder ELJ’s serie af hæve sænkeborde. Bordene kan justeres i højde, så brugeren både kan indtage siddende og stående stillinger på arbejdspladsen i løbet af dagen. En skiftende arbejdsposition øger velværet og sundheden på arbejdspladsen gevaldigt, og med Up & Down serien imødekommer ELJ netop disse faktorer. I serien findes tre forskellige modeller: Up & Down Zero, Up & Down One og Up & Down Two. Alle tre modeller kan vælges i flere forskellige farver og størrelser, så du er sikret et bord der matcher dine behov. Derudover findes serien også i udgaver med centerbue bordplade for ekstra nem adgang til hele bordpladen.

Up & Down Zero

up & down zero hæve sænkebord miljøbilleder

Up & Down Zero hæve sænkebordet fra ELJ adskiller sig fra mange andre justerbare skriveborde, da det ikke er udstyret med en motor. Bordets højde justeres i stedet via den integrerede krumtap som brugeren selv kan dreje på. Tappen fungerer som et håndtag som via omdrejning justerer bordets højde. Fordelen ved denne anordning er at bordet ikke behøver strøm. Det kan altså opsættes lige dér hvor det passer dig, uden at du skal tænke på strømudtræk og ledninger for at få bordet til at virke. Zero-modellen betegnes desuden som særligt miljøvenlig, da den naturligvis ikke behøver strøm.

Krumtappen er placeret på undersiden af bordpladen i enten venstre eller højre side. Herfra stikker den et par centimeter ud, så du nemt kan benytte håndtaget og justere højden. Bordet løftes eller sænkes med 8 mm pr. omdrejning. Bordets krumtap kan foldes ind under bordpladen, så den ikke optager plads, når bordet ikke skal justeres. Omdrejningen kører et let og ubesværet, så du nemt, og på kort tid, kan justere bordets højde efter lige netop dine behov. 

Up & Down Zero kommer med hæve sænke stel og bordplade i valgfri farver. Understellet er i pulverlakeret stål og kan vælges i farverne hvid, alu eller sort. Pulverlakeringen gør understellet robust og hårdført, så det nemt kan modstå stød og slag over længere perioder. Alle rektangulære bordplader i Up & Down serien kan desuden vælges i farverne grå, hvid, eg, birk, sort og bøg. Bordpladen er i 19 mm laminat, der holder sig flot og kan klare tung vægt. Du kan selv vælge mellem et stort udvalg af størrelser, så du er sikret en bordplade og et bord der matcher omgivelserne på din arbejdsplads eller dit hjemmekontor.

Se Up & Down Zero → Medium

Se Up & Down Zero Large

 

Up & Down One

up & down one hæve sænkebord collage

ELJ Up & Down One tager udgangspunkt i samme grundpakke som Up & Down Zero, men er udstyret med én eldrevet motor til justering af højden. Bordets solide motor er leveret af T-motion og kan løfte helt op til 100kg, så langt de fleste arbejdspladser vil være mere end tilfredse. Motoren justere bordets højde med 25mm i sekundet, så du nemt og hurtigt kan finde en position der matcher dine behov. Udover bordets motor, fungerer det meste andet som på førnævnte Up & Down Zero. Samme muligheder for størrelser, farver, bordplader og understel. 

På undersiden af Up & Down One hæve sænkebordet finder du modellens smarte betjeningspanel. Panelet er elegant designet og blender godt sammen med resten af bordets udseende. Herfra kan du justere bordets højde med de klassiske ‘op’ og ‘ned’ knapper, i form af to pile. Men derudover har bordseriens betjeningspanel også fire forskellige faste indstillinger, du selv kan indstille. Du kan altså selv installere fire forskellige faste højder, som du med et tryk på én af knapperne kan indstille bordet til. Denne feature er super når flere forskellige personer benytter bordet i løbet af arbejdsdagen, eller bare så du slipper for at gætte dig frem til din optimale højde, hver gang bordet skal justeres.

Se Up & Down One → Medium

Se Up & Down One Large

 

Up & Down Two

up & Down two hæve sænkebord collage

Up & Down Two er topmodellen i Up & Down hæve sænkebords serien. Bordet er udstyret med to separate Bosch-motorer, der synkront hæve og sænker skrivebordets højde efter brugerens behov. Med de to motorer kan bordet løfte helt op til 120 kg, så selv de allermest krævende arbejdspladser kan få deres behov opfyldt. De kraftige motorer hæver og sænker skrivebordet med 4 cm i sekundet, så bordet hurtigt kan justeres efter behov. Ligesom de resterende hæve sænkeborde i Up & Down serien, er Two-modellen karakteriseret af nøje udvalgte komponenter af højeste kvalitet. Ligesom de andre modeller i serien kan modellen her vælges i flere forskellige farver på både bordplade og understel, så du altid kan finde et design der matcher lige netop din smag. Betjeningspanelet på Up & Down One er ligeledes at finde på undersiden af bordpladen på Up & Down Two bordet.

Se Up & Down Two → Medium

Se Up & Down Two Large

 

Centerbue bordplade

up & down hæve sænkebord hvid centerbue bordplade sort understel

Up & Down One og Up & Down Two kan desuden fås med centerbue bordplade. Med et hæve sænkebord med centerbue bordplade har brugeren altid nem adgang til hele bordets overflade. Den centrale udskæring tillader således en mere central placering ved bordet, så brugeren sidder tættere på bordets bagerste del. Centerbue bordpladerne er i 22 mm laminat og kan kun fås i hvid.

Se Up & Down One med centerbue

Se Up & Down Two med centerbue

 

Samling af Up & Down Hæve sænkeborde

Når du modtager hæve sænkeborde i Up & Down serien skal du ikke forberede dig på en lang, forvirrende og omstændig samlet proces. Faktisk er hele processen klaret på omkring 30 minutter - det var i hvert fald det, vi hos Kontor-inventar.dk selv kunne klemme det ned på. Alle komponenter, bolte og værktøjer, kommer sikkert indpakket og smart opdelt, så du let kan gå til værks når bordet skal samles. Med i pakken følger en samlemanual der kort og præcist beskriver hvordan du skal bære dig ad. Stellet og bordpladen kommer i to separate pakker - dette giver god mening, da understellet samles først, hvorefter bordpladen monteres derpå.

På siderne for de forskellige borde i Up & Down serien kan du finde samlevideoer for de enkelte modeller.

Høj kvalitet og god garanti

Hæve sænkebordene i Up & Down fra ELJ er alle af højeste kvalitet og i materialer der er lavet til at holde længe, selvom de bruges meget. Lakeringen af både understel og bordplade er hårdfør, så de effektivt modstår slag og slid. 

Når man køber et hæve sænkebord fra ELJ hos Kontor-inventar.dk er man garanteret et bord man kan bruge i mange år. Den svenske producent giver 5 års garanti på alle borde i Up & Down serien, så du som forbruger er godt stillet i lang tid, hvis der skulle opstå problemer. Bordet er nemt at samle og fungerer fantastisk uanset om man vælger modellerne med én motor, med to motorer, eller Zero-modellen helt uden motor.

Har du spørgsmål til vores hæve sænkeborde fra ELJ, er du altid velkommen til at kontakte os på chat eller mail, hvor vi de fleste af ugens dage sidder klar til at hjælpe dig med at finde de rette produkter.

Tag desuden et kig på vores samlede udvalg af hæve sænkeborde.