Beskrivelse
Produkter fra ELJ sendes fra Sverige. Leveringstid er normalt 1-2 uger.
ELJ Up & Down Two i Large er et kraftigt hæve sænkebord med to motorer og et udvalg af store bordplader. Bordet kan benyttes stort set overalt, uanset om det er i hjemmet eller på kontoret, og er kendetegnet af professionelle komponenter fra top til tå. Modsat lillesøster-modellen Up & Down One kommer dette hæve sænkebord med to Bosch-motorer, og kan derfor løfte helt op til 120 kg. Bordet kan nemt justeres og hæves og sænkes hurtigt med 4 cm i sekundet. Det kan desuden indstilles til flere faste positioner, så du nemt kan skifte til forudindstillede højder og flere personer kan benytte bordet. ELJ Up & Down Two i Large er kendetegnet af nøje udvalgte komponenter, så du er garanteret høj kvalitet og god holdbarhed. Bordet fås i et kæmpe udvalg af farver og størrelser, så du altid kan finde et design der matcher lige netop dine behov.
Modellen fås også med mindre bordplader → ELJ Up & Down Two - Medium
Kraftfuldt hæve sænkebord til kontoret
Alle hæve sænkebordene i Up & Down serien er med flotte og stærke bordplader i 19mm laminat. Pladernes lakering er hærdet, så de effektivt modstår slid i mange år. Vælg mellem farverne hvid, grå, eg, sort, birk og bøg, så du kan opnå et design der matcher de eksisterende omgivelser på kontoret eller i hjemmet. Bordpladerne fås desuden i flere forskellige længder og bredder. I 'large' udgaven af dette bord kan du vælge mellem størrelserne 160x70, 160x80, 180x70 og 180x80. 'Medium' modellen har mindre bordplader.
Bordets betjeningspanel sidder placeret på undersiden af bordpladen. Herfra kan du hurtigt justere bordets højde med 4 centimeter i sekundet. Foruden de almindelige 'op' og 'ned' funktioner, er panelet udstyret med 4 ekstra knapper til forudindstillede højder. Du kan således selv vælge en række faste indstillinger som bordet, med et hurtigt tryk på den pågældende knap, selv indtager. Denne feature er god for både den krævende bruger, og når bordet skal benyttes af flere personer i løbet af en arbejdsdag. På siden af betjeningspanelet finder du en USB-indgang hvorfra du kan oplade f.eks. telefon og tastatur.
Vælg selv farve på bordplade og understel
Stellet på Up & Down Two hæve sænkeborde er i pulverlakeret stål. De holder sig altså både funktionelle og flotte i lang tid, også selvom bordet benyttes meget. Stellet på Two-modellen kan med de to kraftige Bosch-motorer løfte hele 120kg, så du har kapacitet til både skærme, computer og andet. Bordet kan justeres i højden 65-130cm så det kan benyttes af personer i alle højder. Understellet kan desuden justeres i bredden, hvis du en dag vælger at tilkøbe en bordplade i anden størrelse. Søjlerne er enkelt designet og i flotte farver til at matche bordpladen. Vælg mellem farverne alu, hvid og sort.
Et hæve sænkebord er et effektivt møbel på kontoret. Bordet sikrer velværet for både dig og dine kollegaer, med muligheden for skiftende positioner i løbet af arbejdsdagen. Flere studier har desuden vist at f.eks. møder er mere effektive i stående position.
Dette hæve sænkebord er lige som de andre i Up & Down-serien meget let at samle. De enkelte komponenter kommer praktisk adskilt og der medfølger en samlemanuel. Samling er vurderet til at tage mellem 15 og 30 minutter. Du finder en video til samling af modellen lige her: monteringsvideo.
Alle borde i ELJ's Up & Down serie kommer med 5 års garanti.